adskillelseskultur exitadskillelseskultur omsorgsrevolution livetsommor livetmedb hjemmeliv hjemmepasning hjemmeunger enhjemmedag familieudenfilter hjemmepasser hvorerderenvoksen morlivet hjemmeg stayathomemommy denmodernehjemmeg dkpol familieliv hjemmeb hjemmepassedeb kulturkritik lifewithkids samfo stressfreelife thelearningmission udafhamsterhjulet omsorgsrevolution
♥️ M O R, D U E R U U N D V Æ R L I G ♥️ Da jeg som 27 årig ventede vores første barn, havde jeg en plan for hele forløbet. Han skulle have flaske, så jeg kunne beholde min personlige frihed. Han skulle sove på eget værelse, så vores søvn og samliv ikke blev forstyrret. Jeg læste en bog om at få sit barn til at sove igennem uden at det græd. Så var der styr på det. Barslen blev planlagt til at slutte, når min barsel med fuld løn fra arbejdsgiver ophørte. Mellem 6-8 måneder, så vidt jeg husker. Til den tid havde vores søn jo også brug for at blive socialiseret, og jeg skulle tilbage til karrieren. Selvfølgelig.
Som 27 årig havde jeg en lang videregående uddannelse, en akademiuddannelse og nogle års erhvervserfaring bag mig. Jeg var godt på vej karrieremæssigt. Vores søn var vores private projekt, som skulle tage de her 6-8 måneder efter fødsel, og så skulle han passes ind i dagligdagen som den var før han kom til verden.
Men så kom han. Og alt ændrede sig. Vi blev overvældet af en beskyttertrang og kærlighed, som ikke kan hverken beskrives eller erkendes, med mindre man selv har børn. Min barsel blev forlænget så lang tid som overhovedet muligt, han blev ammet og sov mellem os i smørhullet. Min personlige frihed bestod af 10 minutters bad alene eller en tur i Netto, og det passede mig fint. Jeg fortalte folk at jeg glædede mig til at komme på arbejde igen, men det passede ikke. Jeg blev dårlig ved tanken om at aflevere mit barn, som end ikke kunne kravle eller tale, til én, der ikke var én af hans primære omsorgspersoner.
Men jeg gjorde det alligevel, for det er jo dét, vi gør. Selvom alt skreg i mig at det var forkert, gjorde jeg det. 5 dage om ugen, 8-10 timer om dagen var vores 1 år gamle søn sammen med en anden, end sine forældre.
Indtil første gang, han græd hjertesskærende, da jeg afleverede ham. Jeg kørte fra mit barn, der græd og rakte ud efter mig, og jeg var på randen til at kaste op. Jeg hulkede hele vejen til arbejde, og græd i mine kollegaers arme, da jeg nåede frem. De smilede barmhjertigt, og én fortalte mig sågar at hendes 4-årige søn fortsat hang om hendes ben, når hun afleverede ham om morgenen (fortsættes i kommentarspor)
Hvorfor har vi så travlt?
.
Sådan spurgte jeg (også) for et år siden.
Da jeg påbegyndte mine skriverier herinde.
.
Det spæde barn er knapt nok kommet til verden før det skal måles og vejes.
Dernæst tager det fart.
.
Tisser hun?
Har hun afføring?
Ammer hun?
Melder hun sig?
Hvad med øjenkontakt?
Husker I mavetid?
.
Tiden går i orkanens øje, mor bliver alene med baby, far tager tilbage på arbejde.
Livet går videre.
Udenfor.
Baby vokser.
Mor vokser - helt inderst.
Alene.
.
Kan hun holde hovedet?
Smiler hun?
Er hun begyndt på små-lyde?
Griber hun?
Triller hun fra mave til ryg?
Sover hun (selv)?
.
Sundhedsplejersken kommer til tjek. Mødregruppen sammenligner. Veninderne spørger og undrer sig over det der nye liv. Fylder baby virkelig så meget.
.
Er hun symmetrisk i bevægelserne?
Triller hun begge veje nu?
Er I begyndt på ske-mad?
Hvor meget ammer du endnu?
Viser hun tegn til at begynde at kravle?
.
Tiden løber videre. Baby vokser. Relationerne vokser. Familien vokser - når den er samlet. I de små ydretimer. Og i weekenderne.
.
Har I søgt institutionsplads?
Kravler hun?
Kan hun sidde selv?
Spiser hun fast føde nu?
Hvor meget ammer du?
Kan hun sove selv?
.
Barslen er snart slut. Baby skal snart besøge institutionen, I har fået tildelt. Mor skal tilbage på arbejdet.
.
Rejser hun sig op af ting?
Ammer du stadig om natten?
Hvad med om dagen, hvor mange måltider fastføde er hun på?
Kan hun spise selv?
.
Indkøringen starter. Pædagogerne er imødekommende. Det går over, siger de. Hun skal bare lige lære det.
.
Går hun nu?
Hvor mange ord kan hun sige?
Kan hun vente på tur?
Hvor mange lure sover hun?
Skal hun køres i søvn?
.
Tiden smuldrer mellem hænderne. Baby er ikke længer en baby, men det nogen kalder en tumling. Nogen siger det er trodsalderen og ulvetimen, det vi oplever om eftermiddagen.
.
Forstår hun et nej?
Hvor ligger hun sprogligt?
Tager hun kontakt til andre?
Er hun med motorisk?
Hvad med bleen?
.
Børnehaven kalder. Pædagogerne løber rundt, men smiler. Imødekommende. Det går over, hun skal bare lige vænne sig til det, siger de.
.
Er hun alderssvarende?
Synger hun med på sangene?
Hvem leger hun med?
Kan hun bogstaverne?
.
(Fortsat )
Til det medlem af hjemmepasserjuntaen, der er den næste til at skrive på de sociale medier om “den adskillelseskultur, vi jo lever i” og nedladende bruger det selvretfærdige, ukærlige, væmmelige begreb til at slå udearbejdende mødre oven i hovedet med og antyde, at vi ikke *vil* vores børn, fordi vi ikke bare indretter os, så vi kan stirre på dem 24-7 og undgå adskillelsen, her er din straf: For evigt at have et underligt, hud- og karakterudglattende filter liggende på alle portrætter taget af dig. #adskillelseskultur #hjemmepasning
How perfect is this picture me breastfeeding my little one under a family painting of Tipo's great grandmother breastfeeding one of her children ❤️ I didn't even pose for this picture. Niek just saw us and found it so perfect he had to snap a picture and I simply had to share it as well #normalizelongtermbreastfeeding
Amning er for mig blevet noget af det mest naturlige i hele verden. Det er det ikke for alle og derfor har jeg fået mig et pixeleret bryst.
Amning giver ikke bare mit barn mad. Han får også tryghed, berøring, kontakt og nærhed. Jeg har hørt mange kommentere. "Han kan da ikke være sulten igen" og "Det er ikke meningen at han skal amme hele natten". Jeg synes det er hårdt - mega hårdt! Men lige nu er mine behov bare ikke lige så vigtige som Noahs. Jeg holder ud og har fundet min ro i at sådan er det lige nu. Det hjælper mig meget i forhold til at kunne give Noah det han har brug for. Vi kommer ikke til at kunne eller ville give ham dyre ting hele hans liv - i stedet kan vi give ham et trygt og kærlighedsfyldt liv.
Jeg friammer! Fordi mine værdier ikke støtter adskillelseskulturen. Vi støtter #omsorgsrevolutionen og #friamning ♥️✨ #barselslivet #kærlighed #minhistorie #love #minfamilie #friamning #samsovning
#omsorgsrevolution #adskillelseskultur
3 dage er der gået siden DR bragte dokumentaren “Hvem passer vores børn?”, hvor hele DK fik indsigt i den pris, vores børn betaler for at hamsterhjulet kan dreje rundt i stadigt hurtigere omdrejninger.
Vi blev oprørte og vrede over det, vi så. Kan vi bevare de følelser, og omsætte dem til noget konstruktivt; til reel forandring? For alles skyld - børn og voksne, ja sågar vores klode, som i dén grad også trænger til at vi arbejder kritisk med den måde, vi praktiserer omsorg på.
Jeg har i dag en artikel i Point of View International, hvor jeg forsøger at gøre status på institutionaliseringen. Det startede nemlig som et eksperiment - nu er det en universel sandhed, vi endelig ikke må stille spørgsmålstegn ved.
Det gør nogle af os nu alligevel - og vi bliver flere og flere ❤️ Læs artiklen via linket i min bio #omsorgsrevolution #adskillelseskultur #exitadskillelseskultur #hvempasservoresbørn #kulturkritik #kulturkritiskforum #tidtillivet #udafhamsterhjulet #dkpol #riseofthefeminine #detfemininerejsersig #fjerdebølgefeminisme #institutionaliseringafsmåbørn #børnehave #vuggestue #dagpleje
En gang brugte jeg mange penge på dyrt mærketøj, som jeg kunne have på, på mit anerkendte og højt betalte arbejde. Farveløst, stramt og stift tøj som i virkeligheden ikke var særlig behageligt at have på. Men det undertrykte jeg, for jeg skulle jo passe ind i kassen, bogstavelig talt.
.
Mit liv er helt anderledes nu. Jeg er en anden. Jeg har fundet ind til min sande essens, godt hjulpet på vej af moderskabet og de valg mit hjerte har ledt mig til. Og lige så meget som at jeg den gang vitterligt ikke kunne forstå, hvordan jeg nogensinde havde overlevet på en SU, så begriber jeg i dag ikke, hvordan jeg nogensinde har kunnet bruge så mange penge. På tøj. Og sko. Og tasker. Og skønhedsprodukter. Og ting. Og mad, cafébesøg, rejser og alt muligt andet.
.
Nu hvor jeg ikke længere har det arbejde, så 'mangler' vi min indtægt, men tilgengæld kan vi leve på en måde, hvor vi ikke bruger så mange penge. Fordi vi har tid og overskud. F.eks spiser vi stort set aldrig take away, men laver selv alle måltider. Desuden køber vi ikke en masse ting, som vi reelt set ikke har brug for, men finder på alternative kreative løsninger, fordi vi har tid og overskud. De ting vi virkelig har brug for, arver vi, eller finder brugt, fordi vi har tid og overskud. Det er godt for pengepung og miljø. F.eks fandt jeg denne fine, røde, behagelige kjole i den lokale genbrug til 30,-. #livetpåénindtægt #recycleordie #hjemmeliv #gebrug #moderskab #selvudvikling #detfemininerejsersig #adskillelseskultur #exitadskillelseskultur #omsorgsrevolution
I dag, lørdag, udkommer mit skriv om processen fra adskillelseskultur til hjemmepasning som debatindlæg i Politiken.
Jeg er knushamrende glad og stolt over at emnet får taletid i de danske etablerede mediehuse #omsorgsrevolution
Såeh, tag lige at nup’ Politiken med sammen med morgenbrødet i dagens anledning, ik ⭐️
#købdenførdinnabo #debatindlæg #avisartikel #Politiken #politikenkultur #familiepolitik #dkpol #adskillelseskultur #exitadskillelseskultur #omsorgsrevolution #hjemmepasning #hjemmeliv #livetsomhjemmegående #hjemmeunger